Antal: 0 | Pris: DKK 0,00 | Vis vogn | Tøm vogn | Til kassen   

Transaktionsanalyse

Transaktionsanalyse

 

Intensivt aftenkursus med psykolog

 

11. april kl. 16-21

 

Transaktionsanalysen er en metode til personlig udvikling. Metoden tilbyder en enkel og dyb forståelse for dynamikker i mellemmenneskelige relationer.

Hvis vi er for ubevidste om, at fx vores indre kritiske forælder eller indre tilpassede barn aktiveres i kommunikationen med andre, kan det resultere i konflikter, besvær og ubehag. Der opstår en slags ”forurening” af kommunikationen.

Formålet med kurset er derfor at støtte den enkelte i en øget bevidsthed om disse dynamikker og hvordan bestemte indre positioner påvirker vores adfærd. Og ikke mindst, hvordan de kan forandres.

Over 4 intensive timer studerer vi dynamikkerne ud fra transaktionsanalysens begreber, der bl.a. baserer sig på psykoanalysen, eksistentiel og narrativ psykologi.

Med denne viden kan man blive mere vågen og effektiv i sin egen kommunikation. Derudover kan transaktionsanalysen være et uvurderligt og enkelt redskab for den, som arbejder med andres udvikling: i fx psykoedukation, undervisning, samtaleterapi, coaching, mentoring og supervision.  

Den viden, du får på kurset, kan omsættes med det samme personligt og/eller i din professionelle praksis.

 

 

Indhold

 

  • Personlig egogram profil

  • Fem egotilstande

  • Kommunikation som berøring/”strokes”

  • Grundlæggende livspositioner

  • Skjulte transaktioner

  • Spil, vi spiller – herunder dramatrekanten

  • Live-eksempel/coaching  

Kursusledelse

Psykolog Mette Bram underviser i eget regi i Danmark efter at have lavet bl.a. assertionstræningskurser primært i udlandet siden 1993.

 

Hun har gennem årene udviklet sin helt egen metode, som har fået stor ros bl.a. fra deltagere i Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

 

Mette har gennem årene støttet tusinder af menneskers udvikling gennem bl.a. kurser, oplæg, coaching, sparring, mentoring, samtaleterapi, konfliktmægling og supervision.

 

 

 

 

 

Datoer og tidsrum

 

11. april 2019 kl. 16.00-21.00 (16.00-18.00 + 19.00-21.00)  

Sted

Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg - find vej

 

 

Det får du

 

For det halve af prisen for en coachingsession med en psykolog får du her 4 intensive udviklingstimer - målrettet dig.

 

Udover de 4 timers undervisning og øvelser er prisen inkl. undervisningsmateriale under kurset.

 

Der er i løbet af kurset inkluderet mulighed for personlig live coaching.

Introduktionspris

500,- inkl. moms og ekskl. betalingsgebyr


Pris:DKK 400,00

(DKK 500,00 inkl. moms.)
LOGIN | Opret login/profil


 


Copyright © Trainingconsult - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.